Herman Bang (1857-1912) var en central figur i dansk litteratur i slutningen af 1800-tallet og tidlig moderne tid. Han var en af de førende repræsentanter for det litterære 'det moderne gennembrud' i Danmark, en bevægelse, der fokuserede på realisme og kritisk belysning af samfundsmæssige forhold. Bangs skrivestil er karakteriseret ved en detaljeret og finfølende realisme, hvor han ofte skildrede ensomme og udstødte karakterer. Et af hans mest kendte værker er "Stuk" fra 1887, en roman der detaljeret beskriver livet i det københavnske borgerskab.

"Tine" fra 1889 er en anden af hans centrale romaner, hvor han beskæftiger sig med krigens følger for de enkelte mennesker under den dansk-tyske krig i 1864. Bangs værker er ofte præget af en følelse af melankoli og fremmedgørelse, men de giver også et unikt indblik i samfundet og menneskesindet i hans samtid.