Serafia

Verna har i mange år været den stærke vilje i familien. Nu begynder hendes kræfter at svigte, men ønsket om at holde sammen på børnene og styre deres liv forsvinder ikke. De voksne søskende må finde ud af, hvordan de skal forholde sig til en mor, som både kræver og har brug for dem.

Sønnen Palle har længe haft en tilværelse præget af værtshuset og bænken. Da han får sin egen lejlighed, opstår der en mulighed for at skabe andre rammer om hverdagen. Når noget virkelig gælder, er det fortsat Palle, Verna forventer at kunne regne med. Forbindelsen til Verna er imidlertid stadig stærk, og det er ikke enkelt at afgøre, hvornår omsorg hjælper et menneske, og hvornår den holder det fast.

Serafia følger de nære relationer i et udsat bymiljø, hvor hjem, arbejde og drømme om et andet liv ikke er selvfølgelige størrelser. Anne Marie Løn giver plads til både søskendenes uenighed og de bånd, som får dem til at vende tilbage til hinanden.

Romanen kredser om værdighed, afhængighed og ansvar på tværs af generationer. Den viser en familie i bevægelse, når en gammel magtbalance begynder at ændre sig. Kærlighed og svigt bliver dele af den samme fælles historie, som ingen af personerne uden videre kan lægge bag sig.