Det gør du ikke
Ægteparret David og Emma er i slutningen af fyrrerne. David er advokat og mødte Emma, da han som ung studerede i London, hvor hun gik på kunstskole. Hun flyttede med ham til Danmark og har undervejs i livet skruet ned for sine egne karrieredrømme. Da deres datter Zoë, der går på kunstakademiet, skal have sin første separatudstilling, vækker det gamle, fortrængte og forliste drømme til live. Samtidig har Zoë fået en ny kæreste, en pakistansk og muslimsk mand, hvilket tvinger David til at forholde sig til sin jødiske baggrund, som han ellers har forsøgt at lægge afstand til. I takt med at datterens valg og kunstprojektet udfolder sig, opstår der sprækker i ægteskabet mellem David og Emma, som viser sig vanskelige at hele igen. Type: Hardcover Roman af Jens Christian Grøndahl udgivet i Gyldendals Bogklubber. Forsiden viser et efterårslandskab med varme gule og røde farver og to personer, de
Detaljer
- Udgivelsesår
- 2010