Stenkredsen

Zena står over for en naturkatastrofe og forsøger at beskytte sine nærmeste. Midt i frygten træder billeder af hendes mor og mormor frem. De fører hende videre til forestillingen om en kvinde fra en tid længe før hendes egen familiehistorie. Zenas situation bliver dermed indgangen til andre fortællinger om mennesker, der også må finde en måde at overleve på.

Romanen skifter mellem nutiden og en fjern fortid. Joan Dahr Lambert fører læseren fra den afrikanske savanne til området ved Det Røde Hav og videre til huler i Pyrenæerne. De mennesker, der lever disse steder, har forskellige måder at tage vare på hinanden og forstå farerne omkring sig.

Stenkredsen forbinder de forskellige tider i bogen. Den giver form til romanens spørgsmål om, hvad mennesker arver fra dem, der kom før dem, og hvad kvinderne i de forskellige fortællinger kan give videre til deres efterkommere.