Rødhætte
Rødhætte vokser op i et højborgerligt hjem i 30'ernes og 40'ernes Helsingfors. Familien består af far, patriarken om hvem hjemmet drejer; mor, ligeså traditionel i sin rolle som den udglattende hustru, og tre børn, hvoraf Rødhætte er den ældste. Hele tiden får hun indprentet at hun skal være sød, sød og dygtig og hun forsøger helhjertet at leve op til sin rolle som den gode datter og storesøster. Men med tiden begynder Rødhættes ønsker om at være en god datter at kollidere med hendes inderste hemmelige drømme om at sprænge grænser. Ulven lokker - og hun følger ham straks, løber i forvejen ind i skoven og får snart mange ulveunger. Rødhætte får næsten ingen tid til sig selv, og hvor højt hun end elsker ulven, er han ikke let. Type: Paperback