Fjodor Dostojevskij, født i 1821 i Moskva og død i 1881 i Sankt Petersborg, var en fremtrædende russisk forfatter, hvis værker ofte kredser omkring psykologiske, filosofiske og eksistentielle temaer. Han skildrer det komplekse landskab af den menneskelige sjæl, samtidig med at han beskæftiger sig med spørgsmål om tro, fri vilje og moral.

Nogle af hans mest kendte værker inkluderer "Forbrydelse og straf" (1866), hvor han udforsker skuld og soning gennem hovedpersonen Raskolnikov, og "Brødrene Karamazov" (1880), som dykker ned i spørgsmål om tro, tvivl og familiens bånd. "Idioten" (1869) præsenterer en karakter, der er næsten Christus-lignende i sin renhed, og som konfronteres med verdens korruption og forfald. "De besatte" (1872) er en skarp analyse af politisk radikalisme i Rusland. Dostojevskijs dybe indsigt i menneskets natur og hans evne til at skildre indre konflikter har gjort ham til en uundværlig skikkelse i verdenslitteraturen.