Fri og afhængig : om mænds forhold til Selvet og til kvinder af Preben Grønkjær (Bog)

om mænds forhold til Selvet og til kvinder

Om mandens tab af selvfølelse og forsøg på at genvinde en moderne og reflekteret identitet, der afvejer det maskuline og det feminine

Titlen inviterer, uanset køn, til en dybere filosoferen over vores individuelle behov for at være fri, men samtidig at føle sig afhængig. Af hvad og hvem er jo igen individuelt, men en tilbagevendende kendsgerning.

Forfatteren tager udgangspunkt i mænd og deres forhold til Selvet og til kvinder. Han ønsker at nærme sig nogle mulige svar til livets store dilemma: At føle sig både fri og afhængig. Men han tilkendegiver også, at ingen svar er endegyldige, og at spørgsmålet vil opstå igen og igen, og meningen vil være at arbejde hen imod større forståelse af de problemer, der opstår, og blive i stand til at bearbejde dem og at leve med dem.

Forfatterens sprog er præget af C.G. Jungs analytiske psykologi, som er teoretisk ramme. Samtidig skriver han i et sprog fra det virkelige liv, varmt, humoristisk og inspirerende, og bogen er givende, uanset om man er mand eller kvinde.

Bogen giver faktisk også kvinder mulighed for at forstå sig selv og deres forhold til mænd. Også mulighed for at forstå eller i hvert fald at reflektere over mænd og sig selv på en mere konstruktiv måde, som giver plads til vækst.

Et billede på den menneskelige psykiske struktur: Jeget, selvet, persona, det bevidste og det ubevidste, skyggen, komplekser, modsatkønnethed og anima/animus giver indsigt i begrebernes indhold, deres tilblivelse, og hvordan de kan se ud. Her har forfatteren afbalanceret sammenkoblet teori og virkelighed på relevant og genkendelig facon. Her får vi problemerne at se i det komplekse at være menneske. Man får indsigt i muligheden for at søge sit sande selv, hvem er jeg, alene og i et fællesskab, og nødvendigheden af relationer og involvering i andre mennesker for at blive et mere helt selv, fordi det er i medmenneskelige relationer, vi kan lære noget for os selv ukendt at kende.

I afsnittet 'Anima, det andet køn i os', kommer vi nærmere kønsproblematikken, både den indre konflikt i den enkelte, og hvordan den kommer til udtryk i forholdet til det modsatte køn, i forelskelsen, i ægteskabet, i samarbejdsrelationer og venskabsforhold. Vi får igen serveret en god portion hverdag, relateret til en god portion teori. Vi kan læse om mandens besværligheder ved at rumme følelser, som helt sikkert er til stede, men som måske føles som noget forbudt og kompliceret skygge- eller kompleks materiale. Vi kan læse, hvordan manden oplever kvindens angreb: Der er noget, vi skal tale om. Eller om lægen (den mandlige), der overlader det til sygeplejersken at trøste patienten.

Den sidste halvdel beskæftiger sig med individuationen, midtlivskrisen, som den kan se ud: depression, neurotiske tendenser, eller konen er besværlig. Der viser sig et ubehageligt, konfliktfyldt ansigt, når projektionerne ikke længere slår til, og første livshalvdels ubevidste og fortrængte indhold presser sig på. Krisen skildres som en vækstmulighed. Den, som tager sig selv, sine problemer og impulser alvorligt, har i midtlivet chancen for udvikling og vækst ved at indvilge i at lære sig selv bedre at kende og at acceptere sig selv. Det er også her, muligheden for udvikling af sygdomme er eller at sygeliggøre det normale kriseforløb, for eksempel ved at medicinere et menneske, som 'blot' står i en svær livssituation, et menneske, som i stedet har behov for samtale, forståelse og rum. Forfatteren skriver her især om mandens midtlivs kriseforløb, og hvordan det føles som mand at være i krise og have det svært. Han skriver også om skilsmissen, om vækstmuligheder i ægteskabet, når to mennesker står i deres midtlivskrise, og måder at give hinanden rum og forståelse, og alternative måder at kommunikere på, når det er svært at forstå den anden part.

I kriser kan et menneske have behov for at betro sig til et andet menneske, en kvalificeret med- og modspiller, som kan rumme problemerne og følelserne, som kommer for dagens lys. Forfatteren giver indblik i, hvordan man kan kvalificere sig som en med- og modspiller, der i samtalen med en patient kan hjælpe til, at dennes krise får et konstruktivt og udviklende forløb.

Til sidst gennemgås individuationens faser, og her gives vi ingen illusioner. Det er en svær proces, hvor vi i vores afhængighed af andre bliver konfronteret med deres misbilligelse, når vi begynder at udtrykke egne behov for at opnå den indre menneskelige frihedsfølelse. Man vil i den proces ofte møde ''Du plejer da...!'' Det er her, udviklingen kan ske, hvis man formår at lade plejer være sat ud af drift, og man skal også i denne proces være vågen, når de indre komplekser og overjeg pipper med i forsøg på selv at overleve med sin hidtidige magt. Individuationsprocessen tager tid og kan ikke forceres, og hjælp fra andre mennesker er ingen skam. Den gevinst, som opnås gennem individuationsprocessen, er det hele værd.

Titel: Fri og afhængig : om mænds forhold til Selvet og til kvinder

Forfatter: Preben Grønkjær

Forlag: Hovedland

Udgivelsesår: 1997

Sider: 256

Sprog: Dansk