Sprog og Bevidsthed af A.R. Luria (Bog)

Den russiske neuropsykolog A. R. Luria (1902-77) har minutiøst undersøgt de sproglige forstyrrelser hos hjerneskadede børn og ud fra disse undersøgelser fremsat en teori om hjernens funktion (se Hjernen, 1975). Nærværende bog: Sprog og bevidsthed består af manuskripter til 16 forelæsninger, som skulle have været holdt på Moskva Universitet 1977, men Luria døde før arbejdet var fuldendt, så visse af forelæsningerne er redigeret af hans medarbejdere. Forelæsningerne indeholder et koncentrat af de teorier, som Luria arbejdede med gennem sit liv, bl.a. hans idé om barnets sprogudvikling, som han mener udformes på basis af barnets konkrete handling i form af aktiv interaktion med voksne. Undervejs foretages en kritisk analyse af andre psykologiske og lingvistiske retninger. F.eks. tages afstand fra Chomskys teori om barnets sprogudvikling, hvorimod hans transformationslingvistik tilskrives stor betydning. Mange sproglige sammenhænge gennemgås især v.h.a. russiske sprogeksempler (dogoversat til dansk!). I slutkapitlerne redegøres for de ændringer af talens aktivitet, som hjerneskade forårsager. Sprog og bevidsthed er ikke noget banebrydende værk, men en kortlægning af Lurias (o.a. russ. psykolingvistikers) arbejdsområder. En meget detaljeret og ret svært tilgængelig bog. Bagest en omfattende litteraturliste og stikordsregister

Bogen er et fundamentalt værk, der diskuterer den dybe sammenhæng mellem sprogudvikling (hos børn) og individets evne til at organisere, reflektere over og styre sin egen bevidsthed og adfærd. Luria, en pioner inden for neuropsykologi, kombinerer indsigt fra neurologi med studier af sprog for at vise, hvordan vores mentale liv er uløseligt forbundet med sproget.

Bogen præsenterer grundlæggende teorier om forholdet mellem sprog og bevidsthed, med udgangspunkt i forelæsninger holdt af forfatteren ved Moskva-universitetets psykologiske fakultet.