Vilde Bæst af Franz Berliner (Bog)

Vilde Bæst var vild, vild, vild. Han ville ikke være sammen med de andre. Han tålte ikke, at nogen kom ham nær. Så fnøs han og rystede sine horn og hoppede op og ned og råbte, at de skulle passe sig selv og lade ham være i fred. Inderst inde kunne det godt være lidt trist at være så alene. Men han kunne jo heller ikke sådan lave om på sig selv, fra den ene dag til den anden. Et vildbæst er et vildbæst er et vildbæst. Bliv fra mig!