Vejen til Lagoa Santa

Den danske naturforsker Peter Wilhelm Lund rejser til Brasilien i første halvdel af 1800-tallet. Han slår sig ned i Lagoa Santa, hvor egnens kalkstenshuler rummer knogler fra dyr, der for længst er forsvundet. Udgravningerne fører ham til fund, som vækker opsigt i Europa, selv om hans eget liv og arbejde efterhånden er knyttet til den brasilianske landsby.

I Vejen til Lagoa Santa følger Henrik Stangerup forskeren, mens han forsøger at forstå det, der dukker frem af jorden. Lund må forholde sig til, at fundene peger på en fortid, som er vanskelig at forene med den forestilling om skabelsen, han er vokset op med. Det giver arbejdet i hulerne en personlig betydning ud over de videnskabelige resultater.

Stangerup bruger Lunds liv som grundlag for en roman om, hvad et menneske gør, når dets egne iagttagelser bringer det i tvivl om det, det hidtil har troet. Fortællingen giver også plads til det lange liv i Lagoa Santa og til spørgsmålet om, hvorfor Lund holdt op med at offentliggøre nye undersøgelser.