Husk: Gratis fragt ved køb af 8+ varer (pakkeshop)
Dit barn er fyldt 6 år og er dermed kommet i skolealderen. Barnet skal nu lære at stave og regne, samtidig med at det skal forholde sig til en masse nye mennesker i form af lærere og elever. Du vil føle, at dit barn er blevet stort, men selvom dit barn er kommet i skolealderen, så er det selvfølgelig alt for tidligt at vinke farvel til leg, sjov og ballade. Børn på 6 år skal fortsat have tid og plads til at lege og have det sjovt, og det er netop her, at legetøj kommer ind i billedet.
På denne side er legetøj til 6-årige drenge og piger omdrejningspunktet. Er dit barn derfor i denne alder, så er du landet på den rigtige side. Vi giver dig nemlig en masse inspiration til alderssvarende legetøj, som med garanti vil underholde din guldklump.
Fra 54,00 kr
Fra 54,00 kr
Fra 54,00 kr
Fra 54,00 kr
Fra 54,00 kr
Fra 54,00 kr
Fra 54,00 kr
Fra 54,00 kr
Fra 54,00 kr
Fra 54,00 kr
Køb brugt legetøj til børn på 6 år hos Orderly
Det kan være udfordrende at være 6 år og børnehaveklassebarn. Hver dag bliver det lille hoved fyldt med ny viden, når barnet bliver undervist i bl.a. dansk og matematik i skolen. Efter skoletid vil der heldigvis være rig mulighed for at få stillet legelysten, hvilket der skal være plads til for en 6-årig. Som forælder kan du skabe de perfekte rammer for nogle sjove og måske endda lærende lege ved at købe legetøj til din 6-årige.
Hos Orderly sælger vi brugt legetøj til børn i alle aldre - og her er børn på 6 år ingen undtagelse. Legetøjet til de 6-årige er samlet på denne side, så du ikke skal søge vores webshop tyndt for at finde alderssvarende legetøj.
Secondhand legetøj til både piger og drenge på 6 år
Her på siden finder du det bedste match af secondhand legetøj til 6-årige børn af begge køn. Vi opdeler ikke legetøjet i drengelegetøj og pigelegetøj, men lader dig i stedet frit vælg, hvilket legetøj der passer bedst til dit barn og dets interesser.
Vi får hele tiden nyt secondhand legetøj på lager, så finder du ikke, hvad du leder efter i dag, så tøv ikke med at besøge vores webshop igen en anden gang. Du kan som forælder både købe og sælge legetøj via vores platform. Har din 6-årige derfor noget legetøj, som han eller hun er vokset fra, så hjælper vi gerne med at sælge det.
Hvilket legetøj skal jeg købe til mit 6-årige barn?
Dit barn har fået en helt ny hverdag, eftersom barnet har sagt farvel til børnehaven og goddag til folkeskolen. Det hele er blevet lidt mere seriøst, men selvom dit barn nu er startet i skole, så er legelysten naturligvis ikke forsvundet. Børn i 6-års alderen udvikler nye kompetencer og interesser, ligesom den sociale forståelse vokser i denne alder. Med alderssvarende legetøj er det muligt at støtte denne udvikling på effektiv vis. Med det rigtige legetøj kan barnet både styrke sine kompetencer og samtidig koble af og have det sjovt.
6-årige elsker at lege ligesom alle andre børn, men i takt med at dit barn er blevet ældre, er der helt naturligt sket en udvikling i, hvilket legetøj barnet føler sig draget af. Mens dit barn måske førhen har elsket at lege med dukker, byggeklodser og vendespil, så er det sandsynligvis noget helt andet legetøj, der fanger hans eller hendes interesse i dag.
Populært legetøj til 6-årige børn:
Fjernstyret legetøj
Fjernstyret legetøj er et hit hos mellemstore og store børn – og det gælder også hos de 6-årige.
Fjernstyret legetøj i form af bl.a. fjernstyrede biler, robotter, kraner, drager og meget andet kan holde ethvert 6-årigt barn underholdt i timevis. Ja, faktisk vil mange 6-årige kunne nikke genkendende til, at der ikke er noget sejere og mere underholdende end at kunne styre legetøj med en fjernbetjening.
Noget fjernstyret legetøj er velegnet til at blive brugt indendørs, mens andet er beregnet til udebrug. Uanset om det er fjernstyret legetøj, der kan bruges inde eller ude, som du ønsker at købe til dit 6-årige barn, så finder du, hvad du søger hos os.
Magnetlegetøj
Magnetlegetøj er ligeledes et kæmpe hit hos de 6-årige.
Denne form for legetøj kombinerer leg og læring på underholdende vis. Alt imens dit barn har det sjovt og fordyber sig i sin leg, så lærer barnet om magnetisme og udvikler samtidig sin kreativitet. Barnet præsenteres også for geometriens verden – med de mange geometriske former som trekanter, firkanter, pentagoner m.v. Ligeledes vil barnet få trænet sin koncentrationsevne, hvilket er gavnligt, når man har med et skolebarn at gøre.
Med magnetlegetøj kan der bygges alle mulige – og umulige – figurer og skulpturer. Lad blot dit barns fantasi få frit løb. Da magnetlegetøj er både sjovt og lærende, så er det ikke så mærkeligt, at legetøjet hitter hos både 6-årige og deres forældre.
Tryllesæt
Har din 6-årige en tryllekunstner gemt i maven? Så giv din guldklump mulighed for at vække sin indre tryllekunstner til live ved at købe et tryllesæt. Tryllesæt findes i mange former og størrelser.
Med et tryllesæt lukkes dit barn ind i den magiske verden, hvor alt kan lade sig gøre. Med et alderssvarende tryllesæt vil dit barn hurtigt kunne lære magiens ædle kunst – gerne med hjælp fra dig som forælder. Til en start kan barnet f.eks. lære at trylle et kort væk eller få en kanin til at forsvinde i hatten.
Hvem ved, om dit barn i fremtiden kommer til at gøre karriere som tryllekunstner? Uanset hvad, så kan et tryllesæt give mange underholdende stunder for barnet.
Trampoliner
De fleste 6-årige er startet i skole og tilbringer derfor mange timer siddende foran et skrivebord hver dag. I frikvartererne har barnet mulighed for at brænde noget energi af, men hvis det ikke er nok, så skal der også være mulighed for at være fysisk aktiv derhjemme. En trampolin kan i den anledning være et godt køb. Der findes trods alt ikke mange 6-årige, der ikke elsker at hoppe og lave tricks på en trampolin. Foruden at få brændt noget krudt af, så får dit barn også trænet sin motorik og balance.
Cykler
Hvad end dit barn allerede har lært at cykle, eller om dit barn for første gang skal prøve en cykel uden støttehjul, så kan du være sikker på, at en cykel vil vække glæde hos din 6-årige.
I henhold til Færdselsloven må børn over 6 år cykle alene i trafikken, men som forælder skal du selv tage stilling til, om det er forsvarligt. Til en start kan du med fordel cykle side om side med dit barn, indtil barnet er helt tryg ved det. Før du ved af det, cykler dit barn selv til og fra skole.
Rådfør dig med dit 6-årige barn ved køb af legetøj
Børn i 6-års alderen er generelt meget selvstændige, og de begynder at danne deres egne meninger om mange ting. I denne alder begynder børn også at blive opmærksomme på, hvad deres jævnaldrende klassekammerater leger med, og hvad de har stående på børneværelset. Vær derfor ikke overrasket, hvis dit barn kommer hjem og ønsker sig noget bestemt legetøj efter at have været på en legeaftale.
6-årige har en holdning til, hvad der er sjovt at lege med, så husk at tage dit barn med på råd, når der skal købes legetøj. Så opnår du den bedste chance for at ramme plet.
Er der forskel på 6-årige piger og drenge?
Man kan ikke skære alle 6-årige over én kam, og det er heller ikke muligt at sige, at en type legetøj er det rigtige valg til 6-årige piger og en anden type legetøj er det rigtige valg til 6-årige drenge. Nogle børn er mere modne end andre i denne alder, ligesom der kan være forskel på, hvilke interesser børnene har. Nogle 6-årige elsker at hoppe på trampolin, andre elsker at lege med perler, og helt tredje er draget af tryllekunst. Helt fjerde kan lide det hele og er derfor lidt lettere at købe legetøj til. Det helt store spørgsmål er derfor, hvad der passer bedst til netop dit barn. Det er du som forælder den bedste til at vurdere.
Vi tilbyder alderssvarende legetøj til ethvert budget
Det kan normalt være svært at finde passende legetøj til 6-årige. Legetøjet må ikke være for barnligt, men samtidig skal det ikke være så udfordrende, at barnet straks mister interessen. Hos Orderly har vi gjort det hele lidt nemmere ved at samle alt det legetøj, der passer til 6-årige på én og samme side. Vi sælger legetøj i mange prisklasser, så vi har også legetøj, der matcher dit budget. Legetøjet er brugt, men standen er god, og det vil derfor kunne skabe lige så stor glæde hos dit barn, som det har gjort hos det barn, der tidligere har leget med det.
Fri fragt ved køb af legetøj til 6-årige (mindst otte annoncer)
Hos Orderly kan du købe brugt legetøj til 6-årige til yderst fordelagtige priser. Vi leverer ovenikøbet direkte til dig mod et lille gebyr. Selv hvis der skulle være flere sælgere, så skal du kun betale én gang fragt.
Ønsker du fri fragt, så skal du blot købe mindst otte annoncer. Vi har masser af skønt legetøj til 6-årige, så du vil helt sikkert finde en masse, som vil passe til dit barn.