Vanillepigen

En dreng vokser op i Roskilde i årene omkring og efter Anden Verdenskrig. Hjemmet og byen giver ham stof til fortællinger, og tankerne går ofte videre end det, der er lige foran ham. Når de voksne fortæller om familiens fortid, lytter han efter de steder, hvor den kendte verden åbner sig mod noget større.

En vigtig plads i hans liv har søsteren, der er ramt af polio. Samtidig fylder beretningerne om slægtningen Viggo, som drog til søs og nåede til fjerne egne. Duften af vanilje bliver en vej fra barndomshjemmet til de rejser, drengen forestiller sig. Hans nærmeste og deres historier får på den måde både en plads i den konkrete hverdag og i hans egen billedverden.

Ib Michael fortæller barndommen som noget, der bliver til igen, når man husker den. Små ting og sansninger kan bringe hele scener tilbage, mens fantasien ændrer de forbindelser, fortælleren ser mellem dem. Vanillepigen indleder Vanilletrilogien, som fortsætter med Den tolvte rytter og Brev til månen.